Velkommen til FDF Randers 2 Sct. Peders Sogn 

 

Tamburkorps

Vi spiller, marcherer, leger, laver bål og hygger os i Tamburkorpset.

Vi er en musikalsk flok fra 9 år og opefter, som mødes hver mandag til undervisning og hyggeligt samvær.

I Tamburkorpset spiller vi bl.a. på fløjte, trompet og trommer.

Vi lægger stor vægt på, at vi har det sjovt,
når vi øver os. Derfor tager vi på nogle gode
ture, hvor det gælder om at blive dygtigere
på sit instrument, men også at have det
sjovt med kammeraterne.

Vi tager på stævner med andre tamburkorps fra FDF og DDS (Det Danske Spejderkorps)

Vi spiller i FDFs forbundsskjorte, sorte bukser og sorte sko & strømper.

Vi er ca. 10 medlemmer, og vi vil gerne være flere.

Sådan kommer du til at spille i tamburkorps

For at spille i tamburkorps skal du være fyldt 9 år og have lyst til at lære at spille fløjte, trompet eller tromme.

Når du begynder i tamburkorpset øver vi rytmer sammen og prøver at spille både lidt fløjte, trompet og tromme de første 6-8 gange. Herefter vælger du, hvilket instrument du vil spille på. Instrumentet låner du af tamburkorpset.

Det er erfarne instruktører, der underviser dig. Og du lærer noder.

Har du lyst til at prøve at spille i tamburkorps kan du kigge forbi.
Vi øver mandage fra kl. 18.30 - 20.30 i Kredshuset, Langvangen 2, 8930 Randers

Er du blevet nysgerrig, og vil du have flere oplysninger, kan du kontakte:


Jeanette Laursen    22 41 77 35

Medlemskab af tamburkorpset er, som øvrige medlemskaber af FDF Randers 2. Det koster dermed 250 kr. 1/2 året at være medlem af FDF Randers 2, og så kan man være i tamburkorpset, i sejladsafdelingen og/eller en ”almindelig” FDF-klasse

Sådan får du tamburkorpset ud at spille:

Har du et arrangement, som du kunne tænke dig, at vi kommer og spiller til, så kan du finde vores kontaktoplysninger her ovenover.